Tænk hvis ... (fortsat)

Printervenlig versionSend som emailPDF udgave

- Hvad Helen Eriksen også fortalte

Helen Eriksen, forfatter til Frugttræ-strategien, tror på at hver eneste celle i kroppen har kendskab til helheden. At vi mennesker selv er celler i et levende univers. Krydret med historier fra egne oplevelser fortæller hun i sit foredrag om, hvordan kendskabet til helheden er mulig.

Abe nummer hundrede

Der blev engang lavet et forsøg med nogle aber på en lille ø, hvor der blev lagt nogle beskidte kartofler ud på øen. Aberne ville ikke spise dem, fordi de var for beskidte og ulækre.

På et tidspunkt var der nogle af de unge aber, der fandt ud af at vaske kartoflerne og spise dem. Efter et stykke tid havde det spredt sig til alle aberne på hele øen. Da abe nummer hundrede begyndte at vaske og spise kartoflerne, å spredte det sig pludselig til øerne ved siden af. Her begyndte aberne også at vaske kartoflerne og spise dem.

Hvordan kunne de vide det?
Hvordan talte de sammen?

Alt er forbundet – holografisk bevisthed

Helen fortæller, at hver enkelt celle i os indeholder en holografisk bevisthed. En oplevelse af ”helet” – af sammenhængen – som i et hologram, hvor hver enkelt lille del indeholder hele billedet.

Så hver eneste lille del, hver eneste lille celle i hele kroppen har kendskab til helheden og ved besked.

Når du lytter til dig selv og din krop og følger din intuition, vil du opleve en berigelse i livet frem for følelsen af udmattelse og udbrændthed, som mange mennesker i dag er udsat for.

120 kvadrillioner meter DNA

”Hvis der er sådan noget, der hedder holografisk bevidst­hed, hvor findes den så inde i dig?” Helen stiller spørgsmålet til sin krop under en medi­tation, hvor hun får en ganske særlig vision og finder frem til, at vor holografiske bevidsthed sidder gemt i vort DNA.

Vi har cirka 60.000 millioner millioner celler. I hver celle har vi 12 par kromosomer, det vil sige 24 i alt. Hver celle har endvidere 2 meter DNA. Når du ganger 2 meter DNA med 60.000 millioner millioner celler, så får du 120.000 millioner millioner meter DNA. I alle de 120 kvadrillioner meter DNA findes en viden og bevidsthed om helheden.

DNAScalarbølger

”Jamen hvordan er det så lige, at de snakker sammen?”, spurgte Helen videre og fik svaret, at det var fra vor intuitive intelligens via scalarbølger.

Hun slog ordet scalarbølger op på Internettet og fandt ud af, at scalarbølger er de bølger, som NASA mener, skal bære os ud i rummet i fremtiden.

Hver gang du får en intuitiv impuls, så er der 120 kvadrillioner meter DNA, der vibrerer og modtager beskeder via scalarbølger direkte til dig: ”You’ve got mail”. Du er unik, og kun du har fået lige den besked.

Synkronicitet

Det er overmåde vigtigt, at vi læser den mail og følger anvisningerne for at opnå den tilstand, hvor alt ligesom falder på plads for os i en større helhed. Det som Helen Eriksen kalder synkronicitet.

Synkroniciteten opstår der, hvor vi møder de mennesker, muligheder eller oplevelser, der beriger vore liv på det helt rette tidspunkt. Muligheder som kun fremkommer, når vi følger vor intuition og derfor er på det rette sted på det rigtige tidspunkt.

Når vi følger anvisningerne, er vi i flowet, og lige der findes frugttræsstrategien – lige der giver vi samtidig med, at vi vokser som menneske.

Peter Russel

I 1998 skal Helen til en konference i Mexico. Hun sidder og læser i flyet – da hendes hjerte lige pludselig banker helt vildt. Katastrofe – ilttrykket falder – hun kigger sig omkring og ser de øvrige passagerer sidde helt roligt uden at vise tegn på panik.

Hun er nu klar over, at det er inde i hende selv, det foregår, og begynder at tænke på, hvad hun foretog sig lige inden. Hun havde siddet og læst en artikel om den britiske forfatter og videnskabsmand Peter Russel, og da hun nu slår tilbage på artiklen, tænker hun: ”Ham må jeg tale med.”

Det viser sig, at Peter Russel er med på konferencen. Der er mange mennesker omkring ham hele tiden, så det er ikke tidspunktet.

HelenDer går 5 dage, og Helen er på vej hen for at spise, da hun pludselig får en impuls om, at nu er det nu. Maden må vente, og hun skynder sig ned ad gangen og ind i det rum, hvor hun mener, at hun skal møde Peter Russel, men der er ingen.

”Jeg er gået for langsomt”, tænker hun og farer ud af døren igen. Ude på gangen bumper hun bogstavelig talt lige ind i Peter Russel, som kommer gående med favnen fuld af papirer, der nu flyver om ørene på dem.

Det viser sig, at de kender hinanden ad omveje, og det bliver starten på et rigtig godt venskab.

Helheden – at blive ét med ”helet”

Helens egen oplevelse af helheden fik hun da, hun i en periode opholdt sig helt alene i Peter Russels sommerhus, uden nogen form for mobiltelefoner og andre støjsendere.

Hun var i sommerhuset, fordi hun trængte til en pause. Andre måtte finde ud af det der med erhvervslivet. Det var for hårdt at blive brugt som skydeskive af mennesker, der lod deres projektioner gå ud over hende.

Huset var fyldt med bøger, men hun var kommet for at skrive. For ikke at for­styrre sit sind havde hun besluttet sig for ikke at læse i en bog overhovedet.

På tolvte dagen da hun sad og skrev nede ved pejsen, skrev hun sætningen: ”Du befinder dig nu i zero-point holofield. Det felt, hvor alt det, der bliver skabt, kommer fra.” Helen forstår ikke altid det, hun skriver, det kommer gerne et stykke tid efter. Så hun tog det meget roligt.

LænestolDa hun senere gik forbi biblioteket, lå der en bog, der lige­som kaldte på hende. Trods beslutningen om ikke at ville læse et eneste ord tog hun bogen, der automatisk åbnede sig på et bestemt sted. Hun læste, at når man reducerede alt støj i et univers, så kunne man måle et helt bestemt energifelt - zero-point holofield.

Senere om natten, da hun lå i sin seng og lyttede til stilheden, fik hun pludselig oplevelsen af flydende kærlighed igennem hele sit system. Følelsen af at blive og at være et med ”helet” - zero-point holofield.

Hun fik en vision om, at der ikke var noget med at holde pause, og at hun nu ikke mere ville få de dårlige oplevelser.

Den følelse har holdt sig. I dag oplever hun ikke mere ubehag, når hun står i de situationer, der før havde fået hende til at trække sig.

Frugttræstrategien

Frugttræstrategien er netop, når du følger din intuition og de vejledninger, du får. Så giver du, mens du vokser som men­neske. På samme måde som træer, der giver frugt og samtidig vokser sig store.

I den unikke konstellation er det kun dig, der kan udføre de impulser, du får.

Så når du næste gang får en intuitiv impuls, så er det dine 120.000 kvadrillioner meter DNA, der vibrere og modtager beskeder via scalarbølger.

Derefter er det bare med at komme op af stolen og glæde dig over, at du nu bruger din intuitive intelligens og din intuition. Du er i flowet, og du giver samtidig med, at du vokser som menneske.

 

randomness